< Tilbage

Blue Hors Åbent Hus med hingstefremvisning29-03-2017 - 19:54

Lørdag den 1. april 2017, kl. 14.00

Blue Hors Åbent Hus afholdes hvert år i slutningen af marts måned. I år er datoen dog rykket til den 1. april.

En festlig og hyggelig dag for hesteinteresserede og nysgerrige, hvor vi også deltager med nogle af vores springheste.

Med til fremvisningen kommer fra Stutteri Ask, de 3 nye præmiehingste: Action Man Ask Z, Fidelio Ask og Kanango Ask som alle vises under rytter. Herudover vil fløjlhingsten Frontier Ask og materialeprøvevinderen Cyrano Ask blive fremvist på spring under rytter og sidst men ikke mindst kommer Årets hingst 2017, nemlig Favorit Ask

Arrangementet foregår i den store opvisningshal. Her fremviser vi årets hingstekollektion for publikum, der får fornøjelsen af at se hingste under rytter, hingste ved hånd og nogle af årets første føl efter vores yngre hingste. 

Publikum vil også kunne se udvalgte hingste og afkom fra Stutteri Ask, så der er også lidt for de springinteresserede.

Hvert år afholder Blue Hors avlerpræmiering af opdrætterne bag de afkom efter Blue Hors-hingste, som har klaret sig særligt godt. Det gælder kårede hingste, medaljehopper, championatsvindere m.v. I den anledning bliver der også uddelt en særlig Blue Hors-pris til Årets Avler. 

Efter fremvisningen vil det være muligt at besigtige staldene og se de flotte omgivelser. Der er også mulighed for at få en forfriskning.

En hyggelig dag, hvor avlere og interesserede kan blive lidt klogere på hingstevalg eller bare få en god oplevelse.

 

Vil du gerne opleve alle vores hingste og afkom efter disse, holder vi selv Åbent hus med Hingstefremvisning lørdag den 22. april 2017 på Stutteri Ask.



< Tilbage