< Tilbage

JBK Horse Festival sluttede lige så godt som det startede19-05-2014 - 09:16

Rolf og Unita Ask sluttede på 10. pladsen, og Søren og Velerne debuterede i STUTTERI ASK Grand Prix of Denmark med en ærgelig bom på sidste spring.

 

JBK Horse Festival var på alle måder et fantastisk stævne.

Alle hestene sprang utroligt godt gennem hele stævnet, og så vejret jo samtidig lige prikken over i'et.

 

Stævnets sidste og højeste klasse på 160 cm - STUTTERI ASK Grand Prix of Denmark - blev en fantastisk afslutning for et flot og veltilrettelagt stævne.

Både Rolf og Søren havde kvallificeret sig til start i denne klasse, allerede i første kvallifikation torsdag.

Det var første gang at Søren og Velerne skulle prøve kræfter i en 160 cm klasse, og det gjorde de med bravour.

De red en super flot runde, men desværre - som mange andre i klassen - fik de en ærgelig bom på aller sidste spring.

Rigtig flot debut, og de sluttede på en. 19. plads blandt de 50 startende i klassen.

Rolf og Unita Ask red en overbevisende fejlfri første runde, og var blandt de 13 ekvipager der gik videre til anden runde.

Tiden i anden runde var fin, og kunne have placeret Rolf på en 3. plads, men der faldt desværre en enkelt bom undervejs, og de sluttede på 10. pladsen.

 

Ud over de tre placeringer i torsdags, blev det til følgende resultater:

Karen og BIRKEGÅRDENS CHIQUITA, 11. plads i Small tour, 135 cm.

Søren og LARAMY ASK, 8. pl. Medium tour, 145 cm.

Rolf og QUARZ ASK, 12. pl. Small tour, 140 cm.

FAVORIT ASK, sprang fejlfrit i samtlige klasser, men var desværre ikke hurtig nok til at opnå placering.

  

 

 

 

< Tilbage