Nyheder

Her vil vi løbende holde dig orienteret om de nyheder, der har forbindelse
til Stutteri Ask.
Bl.a. hingstene og deres resultater. Diverse kåringer, afkom og deres resultater.

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Glædelig Jul og Godt Nytår! 27-12-2019 - 12:02

Julen er veloverstået og afslutningen på året 2019 nærmer sig. Det har været et fantastisk år på Stutteri Ask med mange højdepunkter. Det er blevet til adskillige titler og sejre, og særligt er det glædeligt at se en flot fremgang i avlen.  Vi ønsker alle vore kunder, samarbejdspartnere og venner af stutteriet en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår. Vi glæder os til at møde Jer og evt. nye kunder i 2020.... Læs mere

Jewel Ask Z og Cornet Senjor Ask har bestået 35-dages testen. 25-11-2019 - 09:48

Vores to avlshingste Jewel Ask Z e. Jaguar van Paemel/Diamant de Semilly og Cornet Senjor Ask e. Cornettino Ask/Ci Ci Senjor Ask har netop begge afsluttet deres materialeprøve med flotte karakter.  Jewel Ask Z har bl.a. fået 9 for galop og kapacitet af testrytter, mens Cornet Senjor Ask har fået 9 for teknik af specialdommerne.  Begge hingste har opnået over 800 point, som giver en invitation til hingstekåringen i marts måned, hvor hingstene selvfølgelig vil deltage for at blive færdigkåret i Dansk Varmblod.... Læs mere

Fantastik afslutning på World Cup stævnet i Herning! 20-10-2019 - 11:54

Lørdag aften i BOXEN blev afsluttet på allerbedste vis med springning i verdensklasse! Søren red en overbevisende hovedrunde i højt tempo og kom derfor til omspringningen af Stutteri Ask Grand Prix som sidste rytter, hvor der virkelig blev satset. Todt Un Prince Ask kvitterede med super springning og med blot 0,47 sekund til vinderen af klassen, blev de placeret som nr. 2!  Med ved World Cup stævnet havde Søren også avlshingstene Humberto Ask og Cornettino Ask, der også begge var placeret. Normalt rides Cornettino Ask af Karen Møller Rohde, men da hun er højgravid, har Søren overtaget tøjlerne for en stund. ... Læs mere

Cassado Ask og Cyrano Ask vandt 4 og 6 års finalerne på Blue Hors! 13-10-2019 - 13:48

Årets championatsfinaler for ungheste blev afviklet lørdag aften på Blue Hors, som har skabt en fantastisk kulisse for de unge heste. I de indledende runder har alle vores heste sprunget rigtig godt og været klalificeret til lørdagens finaler for de 20 bedste i hver årgang.  Cassado Ask vandt 4 års finalen med dagens højeste stilkarakter på 9.0 point og Cyrano Ask vandt 6 års finalen med hurtigste tid i omspringning, foran Alegra Ask, der blev placeret som nr. 2. Alergra Ask kom til omspringen med 6 års klassens højeste stilkarakter, nemlig 8.7. Se video længere nede i nyheden  I fem års finalen, var Action Man Ask Z, med en stilkarakter på 8.5, med i omspringen, men en misforståelse mellem Søren og Action Man gav desværre en fejl og parret endte placeret som nr. 7. ... Læs mere

Finale klar med 2 sejre i bagagen fra kvalifikations runderne! 12-10-2019 - 09:03

Alle vores heste har sprunget rigtig godt i både 1. og 2. kvalifikations runde på Blue Hors er dermed blandt de 20 bedste i deres årgange, som er med i finalerne i dag. Af særlige højdepunkter vandt avlshingsten Fidelio Ask 1. kvalifikations runde i 5 års klassen med 8.7 point og hoppen Alegra Ask vandt 2. kvalifikationsrunde af 6 års klassen i går aftes! Vi glæder os meget til 3 spændende finaler i aften på Blue Hors! Finalerne for springhestene starter i dag kl 16.15 Se start- og resultatlisterne her... Læs mere

Pavo og DRF Championat for ungheste på Blue Hors 09-10-2019 - 14:07

I denne uge slår Blue Hors dørene op som vært for Pavo og DRF Championat for ungheste. Alle er velkommende og se fremtidens stjerne springe mod hinanden. Du kan læse mere om arrangementet her  Igen i år er Stutteri Ask repræsenteret igennem mange afkom efter vores ældre hingste, men også vores yngre hingste deltager selv, så kom endelig ud at se dem springe de næste dage på Blue Hors, det kan måske hjælpe med valget af hingst til næste år.  Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, med hensyn til valg af hingst til din hoppe, men at opleve hingstene og deres afkom på springbanen i deres rette element, er her vi får den brugbare information omkring dem. ... Læs mere

Samba's Survivor H e. Ci Ci Senjor Ask vinder B-Finalen i Zangersheide 21-09-2019 - 17:28

Samba's Survivor H e. Ci Ci Senjor Ask opdrættet af familien Holfelt på Fyn redet af Stine Cassøe i en fantastisk hurtig og fejlfri runde i formiddags i B-finalen ved UVM på Zangersheide, hvilket endte med at vise at blive sejren i klassen!  Se video længere nede i nyheden.... Læs mere

Ci Ci Senjor Ask afkomene særdeles godt springende i Zangersheide! 19-09-2019 - 19:16

Vores to avlshingste Action Man Ask Z og Cyrano Ask har fået en rigtig god start på stævnet, begge med en fejlfri runde i første kvalifikation til finalen på søndag. Ci Ci Senjor Ask har også markeret som sig avlshingst i første kvalifikation, hvor tre afkom efter ham har været fejlfrie og to af dem endda placeret! Med i topplaceringerne i 7 års klassen var Dansk Varmblods hoppen Calina, som er opdrættet af Aage Lauritsen og nu solgt redet af Harrie Smolders, som har meget stor succes med hoppen, der i første kvalifikationsrunde også blev placeret som nr. 5. Vores eget opdræt Chinett Ask og Cyrano Ask begge e. Ci Ci Senjor Ask var ligeledes fejlfrie i 6 års kvalifikationen og Cyrano Ask også placeret. For Chinett Ask er det ikke uvant, hun blev sidste år med Maria Bjørnkjær i sadlen placeret som nr. 6 i 5 års finalen, kort efter blev hun solgt og rides nu af Anne Hou... Læs mere

Todt Un Prince Ask kåret som avlshingst i Zangersheide! 19-09-2019 - 18:50

Todt Un Prince Ask er med i Zangersheide for at deltage i Sires of the World, men hingsten kommer desværre ikke til start, da han efter transporten, desværre var blevet utilpas pga transportsyge. Dyrelægerne var heldigvis hurtige til at behandle hingsten og han har de godt igen, men må ikke deltage i stævnet, da han blev behandlet med noget feber og smertestillende medicin.  Todt Un Prince Ask kunne dog godt fremstilles til hingstekåringen, som hele tiden har været planlagt, da han kun skulle mønstres og dyrelæge godkendes, eftersom kåringskommisionen gerne ville kåre ham uden at se ham springe, men på baggrund han hans meget spændende afstamning og rigtig flotte resultatliste.... Læs mere

De skal til UVM i Zangersheide! 16-09-2019 - 10:19

Favorit Ask og Ci Ci Senjor Ask har fået mange afkom udtaget til UVM i Zangersheide d. 18. – 22. september 2019 Yderlig er 4 af vores avlshingste repræsenteret, det drejer sig om; Action Man Ask Z, Fidelio Ask, Cyrano Ask og Todt Un Prince Ask, disse fire hingste vil også blive fremstillet ved Zangersheides hingstekåring ved samme arrangement.... Læs mere

Flot afslutning på EM for Todt Un Prince Ask! 26-08-2019 - 12:00

Todt Un Prince Ask og Søren er netop kommet hjem fra EM i Rotterdam, hvor de har redet 4 meget store runder med flotte resultater. Det Danske hold sluttede på en 10. plads og Søren og avlshingsten Todt Un Prince Ask sluttede på 22. pladsen individuel, hvilket også endte med at blive det bedste danske resultat.... Læs mere

Nye føl købt på Dansk Varmblods elitefølauktion 26-08-2019 - 10:47

Vi er hvert år på udgik efter spændende føl, som kan supplere vores egen avl af heste og vi har netop fået erhvervet to hingsteføl på Dansk Varmblods eliteføl auktion; SJ-Thunderball e. Ci Ci Senjor Ask og Taarupsgaards Fandango e. Favorit Ask som vi er meget spændte på at få hjem efter fravænning. ... Læs mere

Cassado Ask vandt 4 års championats kvalifikationen på Vilhelmsborg 26-08-2019 - 10:08

Avlshingsten Cassado Ask har ikke meget stævneerfaring endnu, men han gør en fantastisk figur når han kommer ud på stævnebanerne og han imponerede også championatsdommerne på Vilhelmsborg med hans store ridelighed og kraftfulde springning.... Læs mere

Action Man Ask Z igen far til årets bedste føl 24-08-2019 - 17:13

Sidste år var Action Man Ask Z far til årets bedste springbetonetet hoppeføl, nemlig Carina Ask og hans særdels stæke føl årgang var hellere ikke til at komme udenom i år, hvor hele 3 eliteføl efter ham deltog og hingsteføllet Ain’t He Special fra Sally-Ann & Flemming Schultz blev dagens fløjføl. Der var roser til føllet flotte type og maskuline præg, og ikke mindst til den særdeles gode, rummelige og velbalancerede galop.... Læs mere

Quadrosson Ask nr. 3 i 150 cm Grand Prix og Todt Un Prince Ask med i den individuelle EM finale i Rotterdam 24-08-2019 - 17:00

Det fungerer bare for de danske springryttere. Her til morgen blev Grand Prix-springningen afviklet som afslutningen på de internationale klasser ved EM i Rotterdam, hvor holdets reseverytter kan ride og 2 af de danske ryttere hver har en ekstra hest med. Blot tre ryttere i omspringning: Geir Gulliksen, Norge, Luciana Diniz, Portugal og Andreas Schou med Quadrosson Ask e. Quadros. Andreas red omspringningen i en tid, som kunne have givet andenpladsen, men 8-årige Quadrosson Ask er ikke helt klar til at gå så store baner i et større grundtempo, endnu! Det kostede to nedslag, og parret sluttede på tredjepladsen - Luciana Diniz, der altid er farlig for konkurrenterne i omspringning, lukkede klassen med et fejlfrit ridt og den hurtigste tid. Alle kom dog over mållinjen indenfor 38+ sekunder. ... Læs mere

Jørgen K. Hansen har søgt nye udfordringer 19-08-2019 - 10:07

Jørgen har i løbet af sin tid på Stutteri Ask med stor faglighed været en del af vores hingstestation som avlsrådgiver og inseminør. I Det daglige har han varetaget ansvaret for vores stald med konkurrence heste, og når tiden bød sig til det, har han sammen med Kaj Rosenlund, kørt rundt i hele europa, for at finde nye hingsteemner til vores hingstestation.  Jørgen har altid været særdeles vellidt i avlerkredse. Hans smittende humør og store indsigt i avlen har gjort ham populær blandt både den erfarne og mindre erfarne avler, når der har været brug for råd og vejledning. Jørgen har nu valgt at søge nye udfordringer pr. 1/9-2019, hvilket vi selvfølgelig vil ønske ham alt muligt held og lykke med! ... Læs mere

Dansk Varmblods Eliteskue lige rundt om hjørnet 19-08-2019 - 09:01

Dansk Varmblods bedste unghopper og føl mødes hvert år ved Krafft Eliteskue. Hele 13 afkom efter vores hingste er blevet udtaget til eliteskuet igennem landets følskuer og hoppekåringer.  Favorit Ask og Action Man Ask Z er begge far til 3 afkom, mens Quarz Ask, Ci Ci Senjor Ask og Cornettino Ask er far til hver 2 afkom og Humberto Ask har en enkelt 2 års hoppe med.  Eftersommerens store hestefest afholdes på Vilhelmsborg den 24. og 25. august 2019. Vi fra Stutteri Ask ønsker alle opdrætter og ejere held og lykke ... Læs mere

Todt Un Prince Ask på vej til EM i Rotterdam 17-08-2019 - 07:00

Avlshingsten Todt Un Prince Ask og Søren Møller Rohde har haft en særdels god stævnesæson, hvor de bla er blevet Danmark Mestre og været placeret i 5* Grand Prix og nu nærmer året absolutte højdepunkt sig, nemlig deltagelse ved Europamesterskaberne i Rotterdam.    Med på det danske landshold er:  Søren Møller Rohde / Todt Un Prince AskKim Kristensen / Albert-KAndreas Schou / A-GirlNikolaj Hein Ruus / Cadillac   Thomas Sandgaard / Amarone Se alle start og resultatlister her... Læs mere

Høj kvalitet af Eliteauktions føl den 24. august 2019 15-08-2019 - 09:53

Lørdag den 24. august 2019 afholder Dansk Varmblod om aftenen kl. 19.00 Dansk Hesteforsikrings Elitefølauktion på Vilhelsmborg. Auktionen transmitteres live på ClipMyHorse, så telefonbydere og andre interesserede kan følge med hjemmefra. ... Læs mere

Så nærmer vi os ASK OPEN 06-08-2019 - 12:37

I samarbejde med Dansk Varmblod region 3 og Fyens Rideklub, bliver det en forrygende weekend på Stutteri Ask fra onsdag d. 7. august til søndag d. 11. august 2019 hvor avl og sport mødes.   Onsdag starter arrangementet med Dansk Varmblod hoppekåring for dressurbetonede hopper samt bedømmelse af 2 års hopper. Fredag byder på ridebanespringning fra LC-MB Lørdag vil der igen være springklasser, men her bliver sporten kombineret med avlen, idet der i ridehuset vil være følskue. Søndag afslutter vi med championatkvalifikationer for 4, 5 og 6 års heste, samt Stutteri Ask's løsspringningschampionat for 2 og 3 års heste.  ... Læs mere

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14