Det fungerer bare for de danske springryttere. Her til morgen blev Grand Prix-springningen afviklet som afslutningen på de internationale klasser ved EM i Rotterdam, hvor holdets reseverytter kan ride og 2 af de danske ryttere hver har en ekstra hest med. Blot tre ryttere i omspringning: Geir Gulliksen, Norge, Luciana Diniz, Portugal og Andreas Schou med Quadrosson Ask e. Quadros. Andreas red omspringningen i en tid, som kunne have givet andenpladsen, men 8-årige Quadrosson Ask er ikke helt klar til at gå så store baner i et større grundtempo, endnu! Det kostede to nedslag, og parret sluttede på tredjepladsen - Luciana Diniz, der altid er farlig for konkurrenterne i omspringning, lukkede klassen med et fejlfrit ridt og den hurtigste tid. Alle kom dog over mållinjen indenfor 38+ sekunder. ...
Læs mere