< Tilbage

Lasse afsted til VM for Ungavler 04-08-2015 - 13:38

4 juniorer og 4 seniorer fra Danmark deltager i VM for Ungavlere i England fra d. 6. - 9 august. Lasse Bendixen fra Stutteri Ask er 22 år og deltager som senior.

 

Lasse har været ansat på Stutteri Ask siden 2012. Han er uddannet dyrepasser og står i samarbejde med Betina for tilridning og longe arbejde af de yngste heste.

Derudover er det Lasse, der står for mønstring af stutteriets heste til kåringer og lign.. Bl.a. kan fremstilling af fløjhingsten i Herning 2014/2015 French Match Ask, samt den hoppe med årets højeste afprøvningsresultat 2014 Fendi Ask nævnes.

 
Lasse modtog i 2013 Hestens Værns mønstringsmedalje og han har tidligere repræsenteret Ung i DV samt Dansk Varmblod ved VM for Ung Avler i Sverige 2013 og Frankrig i 2011.

 

Deltagerne rejser tidligt torsdag morgen. Fredag og lørdag forløber konkurrencerne i soignering, mønstring, eksteriørbedømmelse, bedømmelse i løsspringning, samt teoretiske spørgsmål. Lasses favorit disiplin er mønstring.

 

Vi håber på et flot resultat fra det danske hold og ønsker dem held og lykke.

 

< Tilbage