< Tilbage

SØLV ved Danmarksmesterskabet 2015!31-05-2015 - 16:13

Laramy Ask har med Søren i sadlen vist storform ved Danmarksmesterskabet for Senior 2015 hvilket resulterede i en sølvmedalje til den blot 9 årige vallak efter Lambrusco Ask

- Han bliver bare ved, sagde Søren med begejstring i stemmen over Laramy Ask efter første omgang i DM klassen i dag, hvor de sammen leverede endnu en 0 runde, anden runde blev med et enkelt nedslag, hvilket gjorde at guldmedajlen gik til Rikke Haastrup Kristensen og Qualico du Bobois der var fejlfri i begge dagens runder.

Det er Laramy's debut på dette høje niveau i denne mesterskabsweekend, og han har vist overbevisende kvalitet. - Han har kapacitet, og en super indstilling, han er forsigtig, men endnu så urutineret at det tekniske er lidt svært for ham, fortsatte Søren.

Bronzemedaljen gik til Tina Lund på Cicero II


Endnu en Sølvmedalje

Laramy's far Lambrusco Ask satte også sit præg på U18 Danmarksmesterskabet med en Sølvmedalje, idet 18-årige Jonathan Hvalsø Saul på sin 7 årige vallak Libak's Lamentos efter Lambrusco Ask avancerede fra en 8. plads i den indledende runde til en sølvmedalje i det samlede mesterskab. Vi ønsker ekvipagen tillykke.

Libak's Lamentos blev som føl købt på Dansk Varmblods Eliteauktion i 2008 til Stutteri Ask og senere som 5 års solgt til Stald Hvalsøe. 



< Tilbage