Efter en fantastisk fejlfri tur i første runde af Longines Global Champions Tour Grand Prix i Wien, var Rolf og Unita Ask kvalificeret til anden runde. Men med fire fejl i anden runde endte parret på 6. pladsen.
Ludger Beerbaum, som førte den samlede stilling inden stævnet i Wien, sluttede på femtepladsen og beholder dermed føringen. Rolf fik alligevel halet lidt ind på Ludger, og er nu kun 12 points bagud inden det sidste stævne i Doha midt i november.
Vinder i Wien blev Marcus Ehning på Plot Blue.
Søndag rundede Rolf weekenden af med en tredjeplads med Clarimo Ask i 1.50/1.55 LGT Vienna Masters-klassen, efter to super fejlfrie runder. Fredag var Rolf og Clarimo Ask blevet nr. 11 i en 150 cm. klasse.