< Tilbage

Hilde Ask har gjort det igen03-09-2012 - 09:05

Endnu en skøn lille historie fra Sine og Hilde Ask.

 

Jeg har tideligere skrevet til jer da jeg og min hest, Hilde Ask, vandt DM for hold i military.

Ville blot oplyse om at Hilde hen over sommeren vandt endnu en klasse til militarystævne,

og derudover blev kvalificeret til det individuelle Danmarksmesterskab.

Jeg valgte dog ikke at stille op, idet Hilde stadig er forholdvis urutineret i terrænet og jeg mente det ville være en stor opgave.

Til stævnet hvor Danmarksmesterskabet blev afholdt, Danish Eventing Championships, her i weekenden d. 24-26 August, red jeg dog en CNC100 som landsstævneklasse.

Hilde var overlegen, og vandt klassen med 70% i dressur, fejlfri terræn og fejlfri i ridebanespringningen. 

Hilde har derfor siden Juni vundet 3 CNC100 klasser hvilket viser stor stabilitet fra hendes side af.

 

Terrænbanen til Danish Eventing Championships var utrolig svær og krævende, og ud af 17 ryttere kom 6 ryttere i mål uden stop.

Udover det blev hele 7 ryttere diskvalificeret.

MEN, 2 ud a 6 fejlfrie heste var fra stutteri Ask. Nemlig Hilde, min hest, men også Cantett Ask efter Casir Ask, med Sofie Teglbjærg i sadlen.

Det synes jeg er ret imponerende, og flot at et springstutteri også er godt med indenfor militarysporten, hvor heste jo skal være utrolig alsidige.

 

Ville bare lige fortælle en lille historie fra et dejligt stævne. Har vedhæftet et billede af Hilde fra stævnet.

Hilsen Sine Kulmbach med Hilde Ask.

 

 

Endnu en gang stort tillykke herfra Smil

 

 

< Tilbage