< Tilbage

Aflysning af vores stævner i maj 20-04-2021 - 16:30

Der er så småt begyndt at komme gang i de danske stævne aktiviterne igen, men da vi ikke føler vi kan lave et setup, hvor vi kan overholde diverse restriktioner, ser vi os  desværre nødsaget til at aflyse vores to planlagte stævner i april/maj. 


Vi har trukket beslutningen så længe vi kunne, med håb om at nye muligheder for afvikling af arrangementer ville åbne, da vi rigtig gerne vil give rytterne mulighed for at komme ud og ride stævner på vores nye baner, men særligt pga. forsamlingsforbuddet føler vi ikke vi kan lave et set up, der giver mening.

 

Vi ved denne beslutning kommer til at skuffe mange, som havde håbet på at komme ud og ride stævne ved os, men vi håber og takker for jeres forståelse og tålmodighed og ser frem til at byde jer velkomne senere på året!

 

Vores proportioner var ved en fejl kortvarigt åbne for tilmelding og har du allerede nået at tilmelde dig vores stævne over go.rideforbund.dk bedes du sende en mail til showoffice@stutteriask.dk med navn på rytter samt reg. og kontonr. til tilbagebetaling af indskud. 



Der er lys forude 

Forsamlingsloftet er planlagt til gradvist at blive hævet:

 

  • 21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs. I dag er loftet på henholdsvis 5 og 10.
  • 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs.
  • 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs.
  • 11. juni hæves det til 100 indendørs. Fra den dato gælder forsamlingsloftet ikke længere udendørs.
  • 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt. Dette gælder dog ikke for særligt store arrangementer og forsamlinger.

 

Med den nuværende genåbningsplan forventer vi stærk at kunne gennemføre vores arrangementer, som er planlagt fra juni og frem og vi håber i alle, allerede nu vil sætte et stort X i kalenderen! 

 

Juni

  • Uge 24: 19/6 – 2021: føl og løsspringningschampionat for afkom efter Stutteri Ask hingste
  • Uge 24/25: 20-21/6 - 2021: Dansk Varmblods hoppekåring i dressur og spring.

 

August:

  • Uge 32: 13-15/08 – 2021: Ask Open B-stævne med DM for hold kval. samt Dansk Varmblods følskue
  • Uge 33: 20-22/08 – 2021: Ask Open C-stævne med fynsmesterskab for hold

 

Oktober

  • Uge 43: 30/10 - 2021: Dansk Varmblods E-test og Eksteriør kåring
< Tilbage