< Tilbage

Hip Hip Hurra - Henna Ask fylder 20 år i dag!20-06-2021 - 04:02

Hun er mor til 4 kåret hingste, en sølvmedalje hoppe, en bronze medalje hoppe, en der går 150 cm og flere A-heste der er på vej til større klasser. Henna Ask er en særlig hoppe, der bestemt har sat sit præg på og været med til at flytte vores avl, til noget bedre. 

I dag den 20. juni 2021 runder hun et skarpt hjørne nemlig de 20 år! 

Henna Ask er avlet på Stutteri Ask og faktisk hører en sjov historie med til Henna - hun er nemlig en fejl, men nok en af de bedste fejl der kunne ske. 

Henna's mor Heide Ask gik selv international sport, hun har bl.a. vundet Danmarks Mesterskabet og deltaget ved VM med Lone Kroman i sadlen og når man går sport på det niveau, er det svært selv at bære sine føl samtidigt. for 21 år siden da Heide skulle insemineres var de danske dyrelæger ikke så langt fremme med embryotransfer, som de er i dag. Derfor blev Heide sendt til Belgien for at blive insemineret med frostsæd fra vores egen hingst Calypso Ask og efterfølgende få lavet embryotransfer til en rugehoppe.

Heide blev insemineret og alt gik godt, lige ind til konen til den belgiske dyrelæge gik ud i labaratoriet for at rydde op efter insemineringen, det var ikke et tomt strå med Calypso Ask, der lå på bordet, det var derimod et tomy strå fra Kannan. Calypso Ask og Kannan havde begge rød skrift på deres froststrå og dyrelægen var kommen til at tage det forkete op af beholderen.

Dyrelægen ringede selvfølgelig straks og beklagede sin fejl og spurgte om han skulle sprøjte Heide i brunst igen så vi kunne insminere på ny - Heldigvis sagde vi nej og lod Henna få chancen for at komme til verden. Den gang var Kannan jo blot en yngre hingst og langt fra så kendt, som han er i dag, så tvivlen var der, men der er bestemt ingen på Stutteri Ask, der fortryder det i dag!

 

Henna er selv B-hest i springning, kåret i ERDS og hun er mor til 13 afkom hvoraf hun selv har båret ca. halvdelen og den anden halvdel er lavet via embryotransfer. Hun venter sit næste føl i 2021, et Cassado Ask føl som bliver båret af en rugehoppe.

Hun er også mormor og farmor til flere gode afkom, bl.a. via hendes søn Cyrano Ask!

 

 

< Tilbage