< Tilbage

Tak for denne gang Herning - Vi ses igen!14-03-2022 - 10:29

Alle vores heste har præsteret godt ved Hingstekåringen i Herning og det kunne ikke slutte bedre. De 2 nye kårede hingste JOKER ASK og VASCO ASK, er nu begge til 10-dages test, så de kan være til rådighed for avlerne i år.

VASCO ASK var en af de 2 springbetonede præmiehingste og han blev belønnet med intet mindre end fem 9-taller for type/rammer, overlinje/bagpart, galop, kapacitet og helhed!

Den anden præmiehingst var Quarz Ask sønnen Quint Z avlet og ejet af Bækgården Youngster.

Faktisk var hele 4 hingste ud af de 11 godkendte 3 års hingste efter en af vores hingste idet også de 2 Action Man Ask Z sønner: Airborn Lox og A'int He Special DWB og Kanango Ask sønnen Kathmandu blev godkendt af dommerne.

I 4 års holdet blev Action Man Ask Z sønnen Avatar Lox færdigkåret og tildelt en velfortjent opdrættermedalje i sølv. 

Alle kåringsresultaterne og bedømmelserne på de kårede hingste kan ses her.

 

Fi Fi Ask nr. 3 i Unghestechampionatet

På tredjepladsen i Unghestechampionatet blev det FI FI ASK e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask, som jo vandt Dansk Ride Forbunds championat for 4-års heste sidste år. I Unghestechampionatet her i Herning opnåede hun sammenlagt 862,75 point. 

Denne hoppe er blevet flot fremvist af vores berider Karen Møller Rohde, og testrytter Andreas Schou havde også meget positive ord at sige om hende. 

–  Den her hest er nok den der er blevet vist bedst frem, og den har virkelig fået alle muligheder. Det er sådan en hest, som rigtig mange mennesker ville elske at have, fortalte han blandt andet. 

 

Hvert år udnævnes også den "gladeste hest" i Unghestechampionatet.  I år gik denne tittel til den dejlige Humberto Ask datter Taarupgaards Highfly, opdr. Fam. Espensen v/Lene Christiansen. Testrytter Andreas Schou var meget begejstret og positiv over hestens mod og lyst til at prøve, og netop derfor blev det denne skimlede hoppe der modtog prisen som den gladeste hest i Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionatet i springning. 


Sejren i Unghestechampionatet gik til vores tidligere berider Maria Bjørnkjær Asferg, der flot fik fremvist hoppen Egelunds Babette. 


Mange 0-runder og placeringer i CSI klasserne

Det er blevet til følgende placeringer ved CSI stævnet: 

 

Søren Møller Rohde

Zamarolus Ask

14. pl. i Klasse 01 - NORDENTOFT CSIYH1* 1.25/1.30 m

 

Karen Møller Rohde

Cassado Ask

7. pl. i Klasse 01 - NORDENTOFT CSIYH1* 1.25/1.30 m

6. pl. i Klasse 02 - NORDENTOFT CSIYH1* 1.25/1.30 m

 

Evoultion Ask

16. pl. i Klasse 01 - NORDENTOFT CSIYH1* 1.25/1.30 m

13. pl. i Klasse 02 - NORDENTOFT CSIYH1* 1.25/1.30 m

 

Cheetah Ask Z

11. pl i Klasse 04 - MCH CSI1* Small Tour 1.30m


Figeac Ask
17. pl i Klasse 04 - MCH CSI1* Small Tour 1.30m


Se alle resultaterne fra stævnet her
 
 

HUSK at sætte X i kalenderen til vores hingstefremvisning lørdag den 23. april 2022

 

Videoer

Du kan finde flere videoer på vores youtubekanal

 

 

 

 

< Tilbage