< Tilbage

Ci Ci Senjor Ask, Favorit Ask og Cavall Ask var fædre til fløjene på Vilhelmsborg 14-08-2016 - 09:38

Kampen om dagens bedste springbetonet 3 års hoppe var mellem Ci Ci Senjor Ask datteren Samba's Survivor H og Favorit Ask datteren Charretta Ask. 

Dagens bedste springbetonet 3 års hoppe blev Charetta Ask. Hun blev kåret med 8,5 i helhed og fik 9,5 i teknik og kapacitet samt 8,5 i ridelighed og galop, samlet blev det til 905 point og dagens bedste afprøvningsresultat.

 

Vinderen i 4 års og ældre holdet blev Syvhøjegårds High Five efter Cavall Ask.

Lørdag den 13. august blev den sidste sadelkåring for de sprinbetonet hopper afholdt på Vilhelmsborg. Vi havde selv to 3 års hopper med, nemlig Verena Ask e. Favorit Ask/Cosimo samt Charetta Ask e. Favorit Ask/Caretino. Begge hopper blev kåret med 8,5 i helhed og udtaget til Eliteskue.

 

 

3 års hopper 

Hold 1B

De tre års hopper var opdelt i to hold. Dagens første fløjhoppe blandt de tre års hopper blev kat. 510 Samba's Survivor H efter Ci Ci Senjor Ask hun blev kåret med 8,5 i helhed og fik bla. 8 i teknik og 9 i kapacitet. Hoppen er avlet, ejet og fremvist af Sissel Holfelt Kristiansen fra Fyn.

Oprangeret som nr. 2 i dette hold blev kat. 516 Verena Ask efter Favorit Ask hun blev kåret med 8,5 i helhed og fik bla. 8,5 for teknik og kapacitet samt 8 i ridelighed og 9 i galop af dommerne. Moren til Verena Ask er dette års danmarksmester Velerne Ask

Begge hopper blev udtaget til Eliteskue sammen med yderlige 4 hopper i dette hold. 

 

Hold 1A

På fløjen i dagens andet hold gik kat. 517 Charetta Ask e. Favorit Ask/ Caretino. Hun blev kåret med 8,5 i helhed og fik 9,5 i teknik og kapacitet samt 8,5 i ridelighed og galop, samlet blev det til 905 point og dagens bedste afprøvningsresultat.

 

På anden pladsen fulgte endnu en datter af Favorit Ask, nemlig kat 519 One Hour avlet, ejet og fremvist af Lene Larsen fra Hjallerup. Hoppen blev kåret med 8 i helhed og udtaget til Eliteskue, hvilket yderlig en hoppe blev i dette hold. 

 

 

Dagens beste 3 års hoppe

Kampen om dagens bedste springbetonet 3 års hoppe var mellem Ci Ci Senjor Ask datteren Samba's Survivor H og Favorit Ask datteren Charretta Ask. 

Begge hopper viste stort potentiale som fremtidige rideheste og avlshopper, men dagens vinder blev kat. 517 Charetta Ask.
Hun sluttede også afprøvningen med det højste antal point, nemlig 905 point og bl.a. 9,5 i både kapacitet og teknik i løsspringningen.

Charetta Ask er bl.a. helsøster til Frontier Ask der i år blev præmiehingst i Herning og kåret med fire 10 taller, samt Florett Ask der sidste år vandt Egnethedstesten med 950 point. 


Se video af Charetta Ask her:


 

 

 

4 års og ældre hopper

Blandt de 4 års og ældre hopper var der også god kvalitet af springheste. Dagens bedste blev Cavall Ask datteren kat. 538 Syvhøjegårds High Five ejet og opdrætter af Niels Osterland, og blev i dag vist frem under rytter af Rikke Rothe Nielsen.
Hun blev kåret i RDH med 8,5 i helhed og blev udtaget til Eliteskuet som eneste hoppe fra det 4-års og ældre hold.


Yderligt to afkom efter vores hingste gjorde særdeles god figur i 4 års og ældre holdet. Oprangeret som nr. to i holdet og kåret i RDH med 8 i helhed blev Favorit Ask datteren kat. 545 Hip-Hop's Fanny-Girl og som nr. 4 i holdet ligeledes kåret i RDH med 8 i helhed blev Cavall Ask datteren kat. 537 Cooper PP.



Vi ønsker ejer, avler samt rytter tillykke med de flotte resultater. 



< Tilbage