Nyheder

Her vil vi løbende holde dig orienteret om de nyheder, der har forbindelse
til Stutteri Ask.
Bl.a. hingstene og deres resultater. Diverse kåringer, afkom og deres resultater.

Lasse og Linnea afsted til VM for Ungavler 19-07-2017 - 11:37

4 juniorer og 4 seniorer fra Danmark deltager i VM for Ungavlere i Canada fra d. 20. - 23 juli. Lasse R. Bendixen og Linnea Kampgaard Jansa arbejder beggo to på Stutteri Ask. Lasse er 24 år og deltager som senior ved sit 4. VM for Ungavler. Linnea er 19 år og med for første gang. Hun deltager som junioner.... Læs mere

Fendi Ask nr. 4 i finalen i Falsterbo 17-07-2017 - 09:46

Den ærgerligste tidsfejl ever. 0,27 sek. var Karen og Fendi Ask (e. Favorit Ask) fra at komme i omspringningen i Finalen for 6 års heste i Falsterbo. Fendi Ask sprang helt fantastisk og med god luft til bommene på en meget krævende bane, og hun fik også velfortjente klap af Karen, efter de havde passeret målstregen i hovedspringningen. Efter et blik på tidstavlen blev glæde desværre hurtig til ærgrelse, da Karen så at hun havde redet 0,27 sek. for langsomt til at sikre sig en plads i omspringningen, og måtte indkassere en enkelt tidsfejl. Så tæt på, og så alligevel ikke. Karen og Fendi Ask har jo ved flere lejligheder tidligere, bevist at de godt kan ride både fejlfrit og hurtigt når virkelig det gælder.    Nå, men der var kun 3 fejlfri ekvipager af de 20 startende i finalen, så det blev til en velfortjent og flot 4. plads til Karen og Fendi Ask. Se resultatet af klassen her.... Læs mere

Le Hero Ask placeret og bedste danske 5 års hest i finalen i Falsterbo 14-07-2017 - 10:21

Le Hero Ask (e. Le Champ Ask/Carson Ask/Gipsy D'Ask) med Karen i sadlen, blev placeret som nr. 16 af de i alt 126 ekvipager der var til start i 5 års klassen ved Falsterbo Hors Show.... Læs mere

Le Hero Ask og Fendi Ask også klar til finalen i Falsterbo 11-07-2017 - 15:57

Så lavede Karen lige fuldt hus med de tre heste hun havde med til Falsterbo Horse Shows. I søndags kvallificerede hun Cornettino Ask til Finalen for 7 års heste. I dag sprang hun den anden fejlfri runde på både 5 årige Le Hero Ask (e. Le Champ Ask), og på 6 årige Fendi Ask (e. Favorit Ask), hvilket indløste en billet direkte til finalen. Torsdag eftermiddag er der finale for de 5 årige heste, og søndag formiddag er der finaler for de 6 og 7 årige heste.... Læs mere

Cornettino Ask klar til 7 års finalen ved Falsterbo Horse Shows! 09-07-2017 - 18:49

Cornettino Ask har sprunget sikkert fejlfrit og med stort overskud på de store forhindringer i Falsterbo i de to kvalifikationsrunder denne weekend, hvor han nu samlet ligger nr. 4.  Finalen for de 7 års heste går søndag d. 16. Juli.  Se start- og resultatlisterne her... Læs mere

Succes ved hoppekåring i Ringsted 26-06-2017 - 08:57

Vi havde søndag taget 5 hopper med til Ringsted til 2 års skue og sadelkåring og alle hopperne fik udtagelse til Eliteskuet. Tatiana Ask e. Ci Ci Senjor Ask tog fløjpladsen i 2 årsholdet, efterfulgt af Calista Ask e. Cornettino Ask. Der var mange flotte ærespræmier til fløjen Tatiana Ask fra bl.a. Firkløverets Springakademi, Ridehesten.com, Horsenews og DV Region 2. I 3 års holdet gik French Chich Hillock e. Favorit Ask oprangeret som nr. 2 efterfulgt af Finette Ask e. Quintero Ask og Caprice Ask e. Favorit Ask.  Finette Ask havde desuden holdets højeste afprøvningsresultat på med total 875 point.... Læs mere

1. og 2. plads ved DRF Championat indl. ved Riders Cup 26-06-2017 - 08:30

Riders Cup afholdt i weekenden DRF Springchampionat indl. om søndagen, og her opnåede vore unge heste en 1. og en 2. plads. Fredag var vi kørt der over, for at de unge heste kunne se banen lidt an. Det gik rigtig fint, og alle hestene var fejlfri på bommene i mindst en af de klasser de startede. Søndag var vi så til start i 4 og 5 års championatet. 4 årige Hait Ask (e. Favorit Ask) vandt klassen, og var eneste hest med karakteren 8,0. 5 årige Le Hero Ask (e. Le Champ Ask) blev nr. 2 i sin årgang med karakteren 8,2.... Læs mere

Tak for en hyggelig Avleraften 22-06-2017 - 12:12

Mange havde taget sig tid til at komme ud og besøge stutteriet onsdag aften i forbindelse med vores Avleraften.  Det var en hyggelig og uformel aften hvor det blev vist føl på sandbanen, ungheste på markerne, avlshingste for hånd og sidst men ikke mindst fik de besøgende også et smugekig på vores byggeri og nye springanlæg, der dog endnu ikke står helt færdigt. ... Læs mere

Kom til Avleraften onsdag d. 21. juni 2017 17-06-2017 - 20:56

Har I lyst til at få en god snak om avl med andre avlere, så kom til Avleraften, onsdag den 21. juni 2017, hvor vi gerne vil åbne dørene op på Stutteri Ask og vise afkom efter vores hingste, samt give en præsentation af hingstene som bliver vist for hånd.... Læs mere

Favorit Ask's afkom kan nu også registres i Holstener Forbundet 17-06-2017 - 20:44

Holstener Forbundet har også fået øjne op for Favorit Ask og hans eminente avlsegenskaber og har nu gjort det muligt at få afkom efter ham registret i forbundet, hvis hoppen er kåret der. ... Læs mere

Favorit afkom på fløjene i Sdr. Hygum 17-06-2017 - 16:33

Der blev i dag afholdt Sadelkåring i Sdr. Hygum hvor fløjpladserne i de springbetonet hold var efter Årets hingst 2017, nemlig Favorit Ask. På fløjen i 3 års holdet, kåret i RDH og udtaget Eliteskuet kom Norma S, avlet og ejet af Karina Jensen og Lars Sørensen fra Gjern. På fløjen i 4 års og ældre holdet kom Hait Ask fra Stutteri Ask. ... Læs mere

Karen og Fendi Ask vandt igen, igen.
Og igen var det Favorit Ask afkom der dominerede i toppen.
11-06-2017 - 22:59

I dag søndag, har der været afholdt de første kvalifikationer i DRF Spring Championat i Billund. Det blev til mange flotte placeringer til vore ryttere Maria og Karen, men én særlig hest gjorde, hvad den så ofte har gjort, nemlig at vinde klassen som den deltog i. Det er den nu 6 årige hoppe FENDI ASK e. Favorit Ask, som sikrede sig sejren i 6 års kvallifikationen med 8,6 point, og Maria og HENNI ASK, også e. Favorit Ask, blev nr. 5 med 8,2 point. I denne klasse var 5 af de 10 heste som fik 8 point eller mere efter vore hingste. 4 af dem var efter Favorit Ask og en enkelt efter Ci Ci Senjor Ask. I 5 års klassen gik 3. pladsen til et Favorit/Lambrusco afkom og 4. pladsen var efter Le Champ Ask/Carson Ask. Og i klasse for 4 års heste, blev Karen og avlshingsten FRONTIER ASK - som også er efter Favorit Ask - placeret som nummer 2 med 8,3 point. I denne klasse gik 3 pladsen til afkom efter Quarz Ask.   Se resultaterne neden for.... Læs mere

De første afkom efter vore hingste udtaget til Eliteskuet 11-06-2017 - 00:25

Der har denne weekend været 2 års skue i Ikast hvor kvantiteten ikke var stor men til gengæld var kvaliteten det. Casija e. Casir Ask og Kirkelodgaard's Chasmin e. Cornettino Ask viste overbevisende løsspringning og er begge udtaget til eliteskue. ... Læs mere

Søren var bedste rytter på det vindende danske hold 02-06-2017 - 10:26

Søren blev - efter to afbud - udtaget til at ride med på det danske hold i Nations Cup ved Equitour Aalborg.   Og "det var ik' så ring' endda" for holdet, for som eneste dansker med to fejlfrie runder, var Søren og Velerne Ask, i aller højeste grad med til at sikre sejren til holdet, som ud over Søren på Velerne Ask, bestod af Lars Bak Andersen på Carrasco, Thomas Sandgaard på Amarone, og Thomas Velin på Chopin van het Moleneind, som slet ikke behøvede at ride i anden runde, da de tre første danske rytter alle havde redet fejlfrit i anden runde, og det danske hold sluttede som eneste hold med samlet 8 fejl. Stort tillykke til hele holdet her fra. På anden pladsen kom Frankrig og Sverige, som begge sluttede med samlet 12 fejl.     Der var 11 hold i alt, til start i Nations Cup.   Se det samlede resultat her.   Her fortæller Søren om sine to 0-runder.... Læs mere

Afsked med Casall Ask i Hamburg 26-05-2017 - 10:03

En fantastisk karriere for en af verdens aller bedste springheste CASALL ASK, slutter i morgen ved en fratrædelsesceremoni, som vil finde sted omkring kl. 17-17.30 efter LGCT klassen under CSI5* i Hamburg. ... Læs mere

Følaften på Blue Hors mandag den 22. maj 21-05-2017 - 14:00

Mandag den 22. maj kl. 19.00 gentager Blue Hors den tidligere succes med en følaften med fremvisning af årgang 2017 på Blue Hors i Randbøl. Det gælder både føl født på Blue Hors, samt føl der står med deres mødre på stationen til inseminering samt enkelte føl fra Stutteri Ask Det vil være en god mulighed for  at se føl efter hingstene fra både Blue Hors og Stutteri Ask. Der vil ved samme lejlighed også være mulighed for at se nogen af avlshingstene på tæt hold, da de vil blive fremvist for hånd foran hingstestalden. Der vil være pølser på grillen og dertilhørende fadøl og sodavand.  Alle er velkomne!... Læs mere

Ci Ci Senjor Ask nr. 8 i Danmarks Mesterskabet 2017 17-05-2017 - 14:58

Ci Ci Senjor Ask har vist flot springning ved dette års Danmarks Mesterskab, hvor han har sprunget fejlfrit på forhindringerne i de 2 ud af 3 mesterskabsrunder, og med samlet 11 fejl, hvoraf 3 var tidsfejl, blev Søren og avlshingsten Ci Ci Senjor Ask placeret som nr. 8.  Med i DM finalen var også en anden hest født på Stutteri Ask, nemlig hoppen Gazette Ask redet af Eva Kramer. Gazette Ask og Eva voksede med opgaven og blev bedre og bedre for hver runde, de endte på en flot 12. plads samlet.  Guldet blev vundet af Thomas Sandgaard og hoppen Nørremøllehøj's Ariel, Sølv til Gitte Dahl og Bronze til Karina Leichle. Vi ønsker dem alle stort tillykke med dette års mesterskab!  Staldens andre heste har også gjort flot figur ved det store DM stævne i Sommersted alle resultater kan ses her ... Læs mere

På vej til DM-stævnet ved Absolute Horses 17-05-2017 - 09:43

Lastbilerne er pakket og kørt af sted til Sommersted så DM titlen kan forsvares. Sidste år vandt Søren og Velerne Ask DM Guld og igen i år stiller Søren op til DM på hoppen Velerne Ask og avlshingsten Ci Ci Senjor Ask.  Med til stævnet er også to af staldens andre avlshingste, nemlig Cornettino Ask og Todt Un Prince Ask.  Du kan følge stævnet og se alle start- og resultatlister her... Læs mere

Video fra Åbent Hus / hingstefremvisning 10-05-2017 - 14:46

Nåede du ikke at opleve vore hingste og afkom til Åbent Hus d. 22. april, eller vil du gerne gense højdepunkterne på dagen, så kig med i videoen herunder.... Læs mere

Har du fået føl efter en af vore hingste? 01-05-2017 - 09:28

Har du fået føl efter en af vore hingste, er du meget velkommen til at maile et billede (som JPG-fil) af føllet med oplysning om navn, køn, afstamning og opdrætter til os på mail:lis@stutteriask.dk Føllet skal helst være minimum en uge gammel på billedet.... Læs mere