< Tilbage

Herlige hingste og spændende springning. Nu med video fra dagen14-04-2014 - 10:16

Det blev en fantastisk dag ved vort Åbent hus arrangement med mange besøgende, forrygende flot hingstefremvisning og fremragende springning i alle klasser.

 

Endnu engang var der fyldt op på både P-pladsen og på tilskuerpladserne til vort Åbent Hus arrangement med Hingstefremvisning og C-stævne d. 12. april.

 

I år havde vi, ud over hingstefremvisningen, fem springklasser på dagens program, så vi måtte starte tidligt for at nå de mange starter og allerede fra morgenstunden var der mange tilskuer på lægterne.

C-stævnet arranger vi i samarbejde med Fyens Rideklub, og dagens første klasse var en LC metode B0 med 26 startende. Her red 15 ekvipager fejlfrit.

Næste klasse var en U-LB* med 35 startende, og her formåede 23 ekvipager af ride banen fejlfrit igennem.

Dagens 3. klasse var en LA1*, metode B0, her var 24 af de 35 startende fejlfrie.

Næste klasse var en LA* metode B4 med forhøjet dotering. Her var der 48 ekvipager til start, og klassen blev vundet af Mette Birk på Lianos P. der er efter Lambrusco Ask.

 

Efter LA'en blev banen ryddet, og der blev gjort klar til fremvisning af hingstene.

Første hingst var årets 3 årige fløjhingst French Match Ask e. Favorit Ask, der blev vist for hånd. Opdrætter Trine Hermansen og Leif Konradi fra Stutteri Hillock blev herefter hyldet for opdræt af denne fantastiske hingst.

Herefter blev Clifton Ask, Cornettino Ask, Cavall Ask, Canada Sem Ask, French Match Ask vist i springning under rytter.

Lambrusco Ask kom på banen med to afkom der begge går S-springning. Le Mans med ejer og rytter Rikke Tingholm, og Laramy Ask med Søren Møller Nielsen. Begge afkom viste at de ikke har deres kapacitet fra fremmede.

24 årige Casir Ask blev flot vist frem at Betina Rosenlund for lange liner.

Søren viste Favorit Ask og Ci Ci Senjor Ask frem, og begge hingste sprang uden problemer støtterne ud.  

Det samme gjorde Quarz Ask, som havde taget turen herop fra Tyskland sammen med sin fast rytter Rolf-Göran Bengtsson. Quarz Ask sprang kattesmidigt og viste stor kapacitet.

Derudover blev der også vist føl og plage efter vore hingste.

 

Blue Hors havde valgt at vise 2 hingste. Blue Hors Rockefeller blev vist for hånd, og Blue Hors First Choice blev flot vist frem af Allan Grøn. Kirk Arabians viste deres charmerende forædlerhingst Zonyx flot frem under Signe Kirk Kristiansen.

 

Se video fra hingstefremvisningen HER

 

Dagen sluttede med den meget spændende MB springning med 29 startende. Her blev der redet både hurtigt og snævert i kampen om de forhøjede doteringer, og vinder blev Christina Thinggård Jacobsen på Thorslunds Caroline.

 

Resultater fra dagens springklasser kan ses HER. 

< Tilbage