< Tilbage

Fløjhingst, sejr i S-klassen og sejr i Youngster klassen er blot nogle af de flotte resultater fra Herning10-03-2014 - 10:13

 

Det blev nogle fantastiske dage i Herning, hvor French Match Ask blev en suveræn fløjhingst i 3 års holdet med karakterene 9,5 for teknik og et 10-tal for kapacitet.

 

Alle hingstene vi havde med til Herning blev - afhængig af alder - godkendt til afprøvning eller endelig kåret.

Og springhingstene/hestene sprang alle helt overlegent, hvor det bl.a. blev til sejr for Ci Ci Senjor Ask i S'en og Chacom Ask sejrede i den ene Youngster klasse og blev nr. 3 i en anden.

 

 

French Match Ask - e. Favorit Ask / Contendro - sprang sig til en sikker fløjplads blandt de 3 års hingste.

9,5 for teknik og 10 for kapacitet.

Derudover fik han 4 x 9 for helhed, type og krogsform, skulder og manke og overlinie og bagpart. De resterene kåringskarakter var alle 8-taller.

French Match Ask blev efterfølgende indsynet til 10 dages testen.

 

 

Canada Sem Ask - e. Ci Ci Senjor Ask / Cajus - sprang også helt fantastisk, og blev belønnet med 2 x 8,5 for teknik og kapacitet, og blev ligeledes godkendt til afprøvning.

Øvrige karakter var bl.a. 2 x 9 for type og kropsform, og skulder og manke, 8 for hoved og hals, overlinie og bagpart, galop og helhed.

 

 

Cornettino Ask - e. Cornet's Stern / Chacco-Blue - bestod sidste år 35-dages testen med 831,5 point, og var derfor sikker på kåring. 

Han deltog i præsentationsklasserne for de 4 og 5 års hingste, og var fejlfri i begge klasser. Han fik mange rosende ord - både hvad angår temperament og kapacitet - med på vejen fra dommerne.

Han blev kåret med følgende karakter: 9-8-8-8-7-7-8-8.

 

 

Clifton Ask - e. Clintord /Singular Joter - deltog som et led i hans kåring, i Unghestechampionatet uden for konkurrence. Han opfyldte også kravene, og fik 9 i kapacitet fra testrytter Lars Bak Andersen. Samlet blev det 811,25 point, hvilket ville svarre til en 5. plads.

Han blev kåret med følgende karakter: 9-9-8-8-7-7-7,5-8.

 

 

Quarz Ask - e. Quintero / Caretino - stillede også til kåring i DV, og han opnåede bl.a. et 10-tal for overlinie, og 3 x 9 for skulder og manke, galop og helhed.

Han blev kåret med følgende karakter: 8-8-9-10-7-8-9-9.

Efter kåringen måtte Quarz Ask deltage i springklasserne, og det blev til to rigtig flotte runder. Fejlfri i Big Round lørdag, og en enkelt bom i Grand Prix'en søndag.

 

 

Ci Ci Senjor Ask - e. Cassini I / Contender - deltog i de 3 højeste springklasser, og var fejlfri i alle tre klasser.

Han vandt S'en lørdag aften under gallashowet. Han var eneste fejlfri rytter på den krævende bane.

I de to andre klasser endte han lige uden for placeringerne.

 

 

Favorit Ask - e. Diamant De Semilly / Darco - viste endnu engang at han er "kongen i Herning".

Han sprang en fantastisk flot runde i Stutteri Ask Grand Prix'en lørdag, hvor han blev placeret på en flot 8. plads.

Det var første gang at Favorit Ask gik Grand Prix (145 cm), og der er overhovedet ingen tvivl om hans kapacitet.

Fredag var han fejlfri i Big Round (140 cm), men endte lige uden for placeringerne.

 

 

Laramy Ask - e. Lambrusco Ask deltog i springklasserne. Han gik lige som Favorit Ask også Grand Prix (145 cm) for første gang. Han var en anelse hurtigere end Favorit, og blev placeret som nr. 6 i klassen.

Fredag var han også fejlfri i Big Round, men endte lige som Favorit uden for placeringerne.

 

 

Chacom Ask - e. Carson Ask - bliver redet af Michael Aabo.

De havde endnu engang et fantastisk "stævne", hvilket resulterede i en 1. plads og en 3. plads i Youngster (130 cm).

 

 

Gandalf Ask - e. Gipsy D'Ask - ejet og redet af Eva Kragh Pedersen, var fejlfri i de to Youngster klasser de startede, og det blev til en 6. plads i den ene.

 

 

Welistro - e. Lambrusco Ask - ejet og redet af Charlotte Schreiber opnåede en sikker 2. plads i Unghestechampionatet med i alt 853,25 point. 

Welistro fik bl.a. 9 for teknik og kapacitet og 8,5 for galop.

Stort tillykke til Charlotte herfra med det flotte resultat.

 

 

Endvidere blev vore hingste præsenteret flot, da følgende afkom deltog i springklasserne med fejlfrie runder og deraf flere placeringer:

Broholms Apollo e. Casir Ask, rytter Ulrik Kjær

Cayman e. Casir Ask, rytter Lars Trier Kjøller

Le Mans e. Lambrusco Ask, rytter Rikke Tingholm

Lavisto e. Lambrusco Ask, rytter Anica Kristoffersen

Nimble e. Krake Ask, rytter Stein Andresen

Casino Royal e. Casall Ask, rytter Lars Bak Andersen

 

< Tilbage