< Tilbage

Nu er 7 føl efter Ask hingstene klar til Eliteskuet19-07-2011 - 00:12

Føl efter Favorit Ask tog fløjen i både region 3, 4 og 7.

Og i region 5 og 6 var der også fløjføl efter Ask hingstene.

Ved DV's følskue i region 3 på Fyn, var både nr. 1 og 2 i holdet for springbetonede hoppeføl, afkom efter Favorit Ask.

Der var 4 føl i finalen på Brahetrolleborg, og de to Favorit føl blev udtaget til Eliteskuet 

Men der måtte "omkamp" til mellem de to fantastiske Favorit føl, inden dommerne satte hoppeføl Miss Flora fra Peter Bebe, Langeskov, på fløjen. Mor til føllet er Okslunds Miss Hirrucane og hun er efter Heraldik XX / Olympic Ferro.

Nr. 2 blev således Henni Ask fra Stutteri Ask, Martofte. Hun har Henna Ask til mor og Kannan til morfar.

Hazel Ask efter Catch It Ask / Hanna Ask / Quat' Sous var også finaledeltager på Brahetrolleborg. 

 

Også i region 7, Nordjylland, gik fløjen hos de springbetonede hoppeføl til et føl efter Favorit Ask.

Her var det føllet Flora Sem efter Cadeau Sem / Charmeur / Tango fra Esben Pedersen, Ålestrup der vandt.

 

Føl efter Ask hingstene fortsætter deres succes, og ligeledes føl fra opdrætter Esben Pedersen, Ålestrup.

Begge fløjføl i region 5, Vilhelmsborg er nemlig føl efter vore hingste, og fra samme opdrætter, Esben Pedersen.

Bedste springbetonede hingsteføl blev Canada Sem efter Ci Ci Senjor Ask. Mor er Guldmedaljehoppen, og Årets hoppe 2007, Chelsea Sem (e. Cajus). Hun er helsøster til Charlton Sem Ask.

Bedste springbetonede hoppeføl blev Leda Sem som er efter Charlton Sem Ask. Mor er Bronzemedaljehoppen Lotus Sem (e. Louvre S.)

 

I region 4, blev det også et Favorit Ask føl der gik på fløjen.

Det blev det springbetonede hoppeføl Aagaardens Lafayetta som har Guldmedaljehoppen og Årets hoppe 2010, Lajgårdens Chicota (Chico's Boy / Alcatraz) til mor.

Opdrætter er Stutteri Aagaarden, Vejle.

 

Også i region 6, blev det et føl efter en Ask hingst der gik fløj og reservefløj.

Fløj og udtaget til Eliteskuet i de springbetonede hingsteføl blev A.N. Cirius efter Ci Ci Senjor Ask / Painters Row xx.
Ejer og opdrætter er Anja og Niels Jørgen Nielsen, Bjerringbro.

I holdet for de springbetonede hoppeføl, blev reserve til Eliteskuet Favi FP efter Favorit Ask / Corlando.
Ejer og opdrætter er Flemming Pape, Viborg.

 

 

 

Vi ønsker alle avlerne et stort tillykke, og glæder os til at se de fine føl på Eliteskuet.

< Tilbage