< Tilbage

Favorit Ask's afkom kan nu også registres i Holstener Forbundet17-06-2017 - 20:44

Holstener Forbundet har også fået øjne op for Favorit Ask og hans eminente avlsegenskaber og har nu gjort det muligt at få afkom efter ham registret i forbundet, hvis hoppen er kåret der. 

Favorit Ask har på rekordtid sat sit præg på de yngste generationer af dansk springhesteavl.

Han kom til Danmark som en blodmæssig fornyelse igennem avlslinjen Diamant de Semilly – Darco – Quidam de Revel, der oser langt væk af internationale præstationer. I Favorit kombineres en perlerække af avlsmatadorer med en sikker og præstationsstærk hoppestamme. Mormoderen Quinette ter Putte har sprunget S og er bl.a. mor til de kårede hingste Bonjour ter Putte og Darco de Revel, som er helbror til Favorit Ask's mor, Ukase ter Putte. Hun er mor til de kårede hingste Koko ter Putte og Elvis ter Putte, der er Favorits helbror. Elvis er en af mest succesfulde yngre hingste i Belgien og har de seneste år domineret den belgiske BWP-hingstekåring. Favorit vandt den danske 35-dages test med over 900 point og blev fløjhingst i Herning.

 

Favorit Ask har med sine første årgange bevist, at han har potentiale til at revolutionere springhesteavlen i Danmark, og han er også på baggrund af disse afkoms, og hans egne resultater, blevet tildelt Elitestatus i Dansk Varmblod og kan nu også pryde sig med den store titel som Årets Hingst i Dansk Varmblod 2017. Efterspørgelses på ham er blevet større fra udlandet og nu har Holstener forbundet også gjort det muligt at få hans afkom registret i deres forbund. 

 

Favorit Ask er kåret i Dansk Varmblod, Svensk Varmblod, Oldenburg og Oldenburg-International og Hannover.



< Tilbage