< Tilbage

Farvel til en af de største, Lambrusco Ask21-06-2018 - 20:22

I dag har vi sagt farvel til vores kære avlshingst Lambrusco Ask, som er blevet aflivet i en alder af 22 år og sendt afsted til de evige grønne græsmarker. Han har de seneste 7 år nydt tilværrelsen som pensionist på Stutteri Ask, men har den sidste tid haft svært ved at holde huld og vi har derfor truffet den svære beslutning om at aflive ham.

Lambrusco Ask har været en fantastisk hest i både avl og sport. Han er flere gange placeret i internationale Grand Prix-springninger.
Han viste sin stor kapacitet, da han i overlegen stil vandt masterspringningen ved JBK Horse Shows i Odense 2007 og I en alder af kun 9 år formåede Lambrusco Ask, at være med i kampen om topplaceringerne i den prestigefyldte hingsteklasse Sire of the World i forbindelse med VM for ungheste i springning på Zangersheide i 2005. Det blev til en fornem 8. plads i det skrappe selskab efter to fejlfrie hovedspringninger. 

Han er far og morfar til flere top heste bl.a. Le Mans, vinder af Jysk Mesterskab for U18/U21 i 2014 og nr. 3 ved indendørs DM for seniore i 2015. Laramy Ask, vinder af Longines Ranking Medium Tour ved Riders Cup i 2014, sølvmedalje ved DM og guldmedalje hold ved Nordisk Mesterskab i 2015, og Libak's Lamentos sølvmedalje ved DM for U18 ligeledes i 2015. 

Lambrusco Ask har været redet af både Lars Nørgaard Pedersen, Andreas Schou og Søren Møller Rohde og har med alle tre rytter lavet imponerende resultater. 

 

Lambrusco Ask vil staidg være tilgængelig på frostsæd og du kan læse meget mere om ham her

 

Gense video fra Masterspringning i Odense 

 

 

Lambrusco Ask's pensioninst tilværrelse på Stutteriet

 

 

Lambrusco Ask fra Sires of the World i Zangersheide

 

 

Lambrusco Ask lever stadig videre på Stutteriet gennem sin søn Laramy Ask, der bl.a har vundet sølv ved DM i 2015 og guld for hold ved Nordisk Mesterskab.

 


< Tilbage