< Tilbage

Fantastisk start på UVM i Zangersheide21-09-2017 - 20:52

Både Karen og Søren fik en rigtig god start på årets VM for ungheste i Zangersheide, Belgien.

Karen red endnu en gang ganske suverænt på de tre heste - 5 årige Le Hero Ask (e. Le Champ Ask/Carson Ask/Gipsy D'Ask), 6 årige Fendi Ask e. Favorit Ask/Carthago og 7 årige Cornettino Ask e. Cornet's Stern/Chacco-Blue, som hun havde til start. Hun var nemlig fejlfri på alle tre i første runde.

Søren var ligeledes fejlfri på 6 årige Chasseur Ask e. Casall/ Carthago. 

Søren havde også 5 årige Humberto Ask e. Cornet Obolensky/Lazio til start, men det var desværre ikke lige deres dag. Efter et nedslag i tre-kombinationen fik Humberto lidt travlt, og Søren valgte at lave en volte inden tilridningen til næste spring. Det blev desværre til et nedslag mere, og med tidsfejl blev det til samlet 15 fejl.

Todt Un Prince Ask e. Baloubet du Rouet/Clair De B'Neville havde Søren til start i klassen Sires of the World i dagens åbningsspringning. Todt var flyvende, men det blev desværre til et enkelt nedslag.  

 

Ud over vor egne fire heste der var fejlfri i dagens klasser, var følgende afkom efter vore hingste også fejlfri:

Sabine Korfitz Christensen med 5 årige Calina e. Ci Ci Senjor Ask, opdr. Aage Lauritzen.

Jesper Meyenburg med 6 årige Syvhøjegårds Eyecatcher e. Ci Ci Senjor Ask, opdr. Niels Osterland.

Rikke Hastrup Kristensen med 6 årige First Choice HT e. Favorit Ask, opdr.  H.C. Toft.

Og Eva Kramer var også fejlfri med 6 årige Quadrosson Ask som vi solgte sidste år.


Alle resultater fra Zangersheide kan ses her.




 


< Tilbage