< Tilbage

Fire fantastiske dage med ASK OPEN er vel overstået15-08-2018 - 10:17

Fire dage med hoppekåring, 2 års skue, ridestævne, følskue, DRF springchampionat og løsspringningschampionat er vel overstået. Alt sammen var en del af arrangementet Ask Open, hvor avl og sport mødes. En skøn weekend er afsluttet med succes.

Der har været rigtig god opbakning omkring arrangementet med mange deltagende heste og tilskuer og ikke mindst et meget engageret personale og mange frivillige hjælper, der har fået det hele til at klappe.    

Sadelkåring og 2 års skue


Torsdag startede med Dansk Varmblods sadelkåring i dressur som blev afviklet på den udendørs bane.

Her var 36 hopper mødt til afprøvning, så der var nok at se til for testrytterne Mette Riisager og Sune Damgaard.

Vinder i 3-års holdet blev katalog nr. 339 GREVENS FAKINA (e. Blue Hors Farrell) fra Stutteri Greven v/ Dorit Greve, Egtved. Grevens Fakina blev sammen med 4 andre 3 års hopper inviteret til Dansk Varmblods Eliteskue, der afholdes d. 25. og 26. august på Vilhelmsborg.

Vinder i holdet for 4 års og ældre hopper var også fra Stutteri Greven. Her blev det katalog nr. 363 GREVENS LA CHOI, der er efter Blue Hors First Choice, der indtog fløjen og indløste billet til eliteskuet.


I hallen blev der afholdt 2 års skue i både gangarter og løsspringning.

Her var 10 gangartshopper og 9 springhopper fremstillet, og fløjpladsen for de dressurbetonede hopper gik til katalog nr. 317 ZSA-ZSA EG (e. Blue Hors Dreamline). Hun er ejet af Astrid og Allan Grøn, Odense, og født hos Stutteri Eg v/ Bonde & Fugmann, Randbøl. Hun blev også inviteret til eliteskuet, sammen med katalog nr. 315 ELMEGÅDENS MARSANNE.

Hos de 2 års springhopper gik fløjen til katalog nr. 302 SYVHØJEGÅRDS JOYRIDE (e. Ci Ci Senjor Ask) fra Niels Osterland, Sorring. Hun indløste også billet til eliteskuet, sammen med katalog nr. 301 VENITA ASK (e. Ci Ci Senjor Ask) og katalog nr. 308 FIDÉLITÉ (e. Favorit Ask).


Læs mere om de udtagne hopper til eliteskuet her. 

 


C-stævne med DRF-Springchampionat 


Fredag, lørdag og søndag afholdt vi C-stævne i springning på vor udendørs anlæg med i alt 740 startende ekvipager.

Der blev vist rigtig flot ridning i alle klassserne fra LC til MB, og stævnet blev afviklet lige efter planen og uden uheld.

Søndagen sluttede med DRF Springchampionat for 4- 5- og 6 års heste. 

4 års klassen blev vundet af Astrid Svenstrup på Congstar med karakteren 8,4. Karen og FINETTE ASK (e. Quintero/Feline Ask) blev nr. 2 med karakteren 8,3 og Maria og CAPRICE ASK (e. Favorit Ask/Charett Ask) blev nr. 3 med karakteren 8,2. 

5 års klassen blev vundet af Ida Mundberg Hansen med Mundberg's Sandrino Boy med karakteren 8,5. I denne klasse havde vi kun Maria til start på BEEZIE ASK (e. Cavall Ask), og de sluttede på en delt 6. plads med karakteren 8,0.

6 års klassen blev vundet af Jesper Meyenburg med Bøgegården Gladiola med karakteren 8,5. I denne klasse var ingen af vore ryttere til start med på 3. pladsen kom LE HERO ASK (e. Le Champ Ask), som nu er ejet og redet af Christina Thinggård Jacobsen. De fik 8,2 for deres ridt.

 

Alle resultater for stævnet kan ses her. 

 


DV's Følskue 


Lørdag stod den på DV's Følskue i ridehallen som startede kl. 07:00. Her var tilmeldt 33 springbetonede føl og 51 dressurbetonede føl, og herudover blev 15 af føllenes mødre fremstillet til kåring, så det var en travl dag for DV's dommere og hjælpere.

Dagens bedste dressurbetonede hoppeføl, blev katalog nr. 330, FRIGG BOESGAARD e. Blue Hors Farrell/ Willemoes, avlet og ejet af Stutteri Boesgaard v/ Bjørn Boesgaard, Rudkøbing, som derved fik en af de eftertragtede billetter til eliteskuet. Også videre til eliteskuet gik kat. Nr. 45, STENAGERS VERONA, og reservepladsen gik til kat. Nr. 42, SKOVGÅRDENS HADDIE.

For de dressurbetonede hingsteføl var der tæt kamp imellem de dejlige føl. Men dagens vinder og vinderen af en billet til eliteskuet blev kat. Nr. 352, ELLEGAARDENS SANCERRE e. Sandro hit/ Hohenstein ejet af og født hos Stine Imhoff Thestrup, Esbjerg. Andenpladsen og den anden billet til eliteskuet blev snuppet af kat. Nr. 43, TJØRNELYS SOLUTION, og reservepladsen gik til katalog nr. 325, RIBJERGS DON OLYMPIC.

Over middag var det tid for de springbetonede føl, og fløjpladsen hos hoppeføllene gik til kat. Nr. 20, KLAIRE D’HILLOCK e. Todt Un Prince/Contender ejet og opdrættet af Stutteri Hillock v/ Trine Hermansen, Farum. Andenpladsen og reservepladsen til eliteskuet gik til hjemmebaneføllet, kat. Nr. 5, CARINA ASK e. Action Man Ask.

Bedste springbetonede hingsteføl blev kat. Nr. 307, FALCON e. Favorit Ask/ Akinos avlet og ejet af Louise Jorsal, Skårup, som kunne tage hjem med sejren og billetten til eliteskuet. Placeret som nummer to og reserve til eliteskuet blev kat. Nr. 22, TOUCK ME e. Todt Un Prince Ask.


Læs mere om følskuet her.

 


Ask Løsspringningschampionat


Søndag var der Stutteri Ask Løsspringningschampionat for 2- og 3 års heste.

Der var otte 2 års heste med og desværre kun fire 3 års, men det var alle særdeles velspringende heste.

Vinder hos de 2 års heste blev kat. Nr. 22 CORDINO e. Cornettino Ask/Linaro, ejer og opdrætter Asbjørn Lauritsen & Hans Jørgen Juhl, Gudbjerg. nr. 2 blev kat. Nr. 21 SYVHØJEGÅRDS JOYRIDE e. Ci Ci Senjor Ask/Carano, ejer og opdrætter Niels Osterland, Sorring.

Vinder hos de 3 års heste blev kat. Nr. QUARK e. Quarz Ask og med Libero H til morfar. Ejer og opdrætter er Familien Camitz i Glumsø. 

 

 

 

 


< Tilbage