< Tilbage

Caprice Ask kommer på auktion i Sverige! 23-10-2017 - 13:08

På lørdag udbyder vi en af vores allermest lovende ungheste på Swedish Select Horse Sales (SSHS) nemlig Caprice Ask efter Favorit Ask/Charett Ask/Caretino.

Hun er selv kåret med sølvmedalje ved Eliteskue i år og ligeledes som 2 års udtaget til Eliteskuet, Hun er desuden godkendt af dyrlæge uden anmærkninger klinisk og røntgenlogisk.
Hendes mor er elitehoppen Charett Ask, der har gået international Grand Prix og deltaget ved EM, hun er også mor til bl.a. fløjhingsten Frontier Ask (e. Favorit Ask), Årets hoppe 2016 Charetta Ask (e. Favorit Ask), vinder af 4 års championatet 2017 Chinett Ask (e. Ci Ci Senjor Ask), International grand prix hest Chacom Ask (e. Carson Ask) og flere meget talentfulde heste!

Caprice Ask er en ekstraordinær hoppe, med en springformåen og afstamning ud over det sædvanlige! 

Se mere om auktionen her

Caprice Ask er en særdeles velfungerende hoppe, der springer med stor kapacitet, forsigtighed og har god ridbarhed og balance i galop. Hun er ved Dansk Varmblods Eliteskue blevet kåret i SRDH med hele fem 9’taller for helhed, teknik, kapacitet, skulder/manke samt overlinie/bagpart. Ved sadelkåringen i juni måned bestod hun sin rideprøve med 830 point med bla. 8 i galop og ridelighed.

Vi venter føl via embryotransfer efter Caprice Ask/Ci Ci Senjor Ask i 2018.


 

Mor: Charett Ask

Caprice Ask's mor er Charett Ask, der er Elitehoppe i Dansk Varmblod, statspræmiet i Holstenerforbundet og S-hest i springning. Hun har gået international 160 grand prix og bl.a. deltaget ved EM med stutteriet’s tidligere rytter Lars Pedersen.

Charett Ask er mor til bl.a. Frontier Ask (f. 2013 e. Favorit Ask) som er helbror til Caprice Ask. Frontier Ask var i 2016 var udstationeret ved Stuteri Ekulunda/Lena Zeilot, hvor han flittigt blev benyttet af de svenske avler, han var præmiehingst i 2016 og fløjhingst i 2017 i Dansk Varmblod og er nu udtaget til DRF’s championatsfinaler i uge 41 i Danmark.

Caprice Ask har endnu en helsøster: Charetta Ask (f. 2013 e. Favorit Ask), hun var årets bedste springbetonet hoppe i Dansk Varmblod 2016.

Florett Ask (f. 2011 e. Favorit Ask) var som 2 1/2 års var udtaget til Hingstekåring i DV og udtaget til Unghestechampionatet i 2016 med 950 point, hvilklet var landets højeste resultat ved Egnethedstesterne.

Chinett Ask (f. 2013) e. Ci Ci Senjor Ask) Vinder af DRF's 4 års championatsfinale 2017

Blandt Charett Ask’s ældste afkom er Chacom Ask (f. 2007  e. Carson Ask), der er S-hest i springning. Som 5 års vandt Chacom Ask Unghestechampionatet i Herning og året efter vandt han DRF's 6 års championats finale. Han er nu solgt til USA og går international grand prix springning.


Far: Favorit Ask

Favorit Ask er en af stutteriets mest populære hingste og det er ikke uden grund. Han er årets hingst 2017 i Dansk Varmblod og var selv fløjhingst i 2010 og siden er han blevet far til fløjhingsten 2014, 2015 og 2017. Selv er han S-hest i springning med sejr i S springning og så er han far til en række ekstraordinære heste bl.a SRDH hoppen Fendi Ask, der fik højeste afprøvnings resultat ved hoppekåringerne 2014, har vundet DRF's 4, 5  og 6 års championats finale samt Unghestechampionatet, sidste år var hun placeret i finalen for 5 års heste ved UVM og i år var hun placeret som nr. 4 i finalen i 6 års klassen i Falsterbo og er nu igen placeret ved UVM i Zangersheide 2017 som nr. 5!. 


Mormor: Blue Saimaa

Mormor Blue Saimaa er helsøster til hingsten Silvano N der gik Grand Prix dressur – bla. placeret ved EM flere gange med hollanske Ellen Bontje. Hun er desuden søster til hingsten Aljano efter Alasca kåret i Holstein, der ligeledes har gået Grand Prix dressur.



Morfar: Caretino

Morfaren Caretino er en af Holsteiner forbundets allerbedste hingste. Han døde i en alder af 28 år i 2011, men allerede der havde han sat stort præg på både avl og sporten. Med Bo Kristoffersen i sadlen har han gået adskillige Grand Prix’er og sammen har de vundet over 40 placeringer i S. Han er far til adskillige internationale top heste. bl.a. Casall Ask, der med Rolf-Gören Bengtsson har vundet adskillige Grand prix’er og ligget i toppen af de internationale ranglister de sidste mange år.
Caretino er far til intet mindre en 37 hingste godkendt i Holstener avlen, 41 dødtre har fået statspræmie og 10 med forbunds præmie.


Video af helbror Frontier Ask e. Favorit Ask/Charett Ask:


 

Video af halvsøster Chinett Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Charett Ask:


Video af halvbror Chacom Ask Carson Ask/Charett Ask:


Caprice Ask løsspringning:


Caprice Ask under rytter:


< Tilbage