< Tilbage

Flot start ved DM for Karen og Quarz Ask!21-08-2020 - 18:48

Karen og Quarz Ask er kommet rigtig godt fra start ved dette års DM, som er deres første store udendørs mesterskab. Med en solid nul runde, ligger de med i topkampen inden finalerne på søndag.
Grundet forsamlingsforbudet er der ikke mange tilskuer, til dette års DM, men heldigvis kan vi alle følge med fra stævnet online via Zibrasport Equest streamingsside

Du kan også se videoen af Quarz Ask fra dagens runde længere nede i denne nyhed. 

4 "Ask" heste til start i årets Danmarksmesterskaber

Søren og Todt Un Prince Ask vandt sidste år Danmarks Mesterskabet, men er ikke med ved Absolut Horses til at forsvare deres titel, som ellers planlagt, da avlshingsten på uheldigvis pådrog sig en mindre skade i sidste uge og derfor ikke kommer til start, da vi ikke vil tage nogle chancer med hans helbred. -Det er super ærgerligt, men det er levende dyr, vi arbejder med og deres velbefinde kommer altid som første prioritet. 

Til gengæld kan man se 4 andre "Ask" heste i årets DM klasser, som har leveret rigtig gode resultater. I seniormesterskabet har Karen og avlshingsten Quarz Ask, som nævnt, placeret sig godt i toppen med 0 fejl. 
Martin Mose Knudsen og Ci Beau Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Lambrusco Ask fik to nedslag, men en hurtigt tid, der placerede dem som nr. 16 og Andreas Schou var til start på vallakken Quardrosson Ask, der gik en rolig runde med 4 fejl. 

I Youngrider mesterskabet kan man på resultatlisten, finde Althea Nova Ask, der med sin rytter Benedikte Rie Truelsen også leverede en sikker 0 fejls runde og placering som nr. 7.

Alle tre sidste nævnte rytter har dog 2 heste med til start i mesterskaberne og også leveret topresultater med deres 2. hest, som de forventeligt vil ride i finalerne på søndag. 

 

Se alle resultaterne her

 

Video af Quarz Ask

 

< Tilbage