< Tilbage

Succesfuld weekend25-06-2018 - 10:53

Ved hoppekåringen i Region 2, Ringsted, gjorde hopperne fra Stutteri Ask rent bord, ved at besætte de tre første pladser.

Fløjen gik til Tatiana Ask, der er efter Ci Ci Senjor Ask. Alle tre hopper indløste en billet til Eliteskuet.

 

Og ved DRF Springchampionat i Billund, blev det også til sejr til et Ci Ci Senjor Ask afkom- nemlig Fanth's Focus, og flere placeringer til afkom efter vore hingste.

 

Vi havde tre 3-års hopper med til sadelkåring i Ringsted i går søndag, og det blev til topplacering til alle tre, idet de blev placeret som henholdsvis nr. 1, 2 og 3. Forrest gik Tatiana Ask, katalog nr. 660 der blev kåret med 9 i karakter, hoppen er efter Ci Ci Senjor Ask/ Cayado, herefter fulgte katalog nr. 661, Venice Ask e. Favorit Ask/ Larimar, der fik karakteren 8,5. Med 8,0 fulgte halvsøsteren, katalog nr. 662, Holly Ask e. Favorit Ask/ Kannan. Endnu et Favorit-afkom bliver også sendt afsted til eliteskuet, idet katalog nr. 663, French Love Hillock e. Favorit Ask/ Contendro I - i øvrigt helsøster til den kårede hingst French Match Ask - avlet og ejet af Stutteri Hillock v/Trine Hermansen, Farum, også blev kåret med 8 i helhed.

 

 

Ved årets første kvallifikationsstævne i DRF Springchampionat, som blev afholdt i Billund i weekenden, var der flere unge heste efter vore hingste der gjorde det godt.

Vi havde ikke selv heste med i 4 års klassen, men Freund's Cocio, e. Cavall Ask - opdr. Jacob Freund og redet af Allan Blomgreen - blev nr. 3 med 8.1

Fay Lox, e. Favorit Ask - opdr. Joan Arler og Peter Børsen og redet af Rikke Rothe Nielsen fik 8,0.

 

5 års klassen blev vundet af Fanth's Focus, e. Ci Ci Senjor Ask - opdr. Camilla F. Dalsgaard og redet af Martin Mose Knudsen. De vandt klassen med 8,5, som var dagens højeste scorer.

Nr. 2 blev Karen på Kalissi Ask, e. Chacco-Blue/Casir Ask - opdr. Birgit Larsen - med karakteren 8,2.

I samme klasse fik Karen og Hait Ask, e. Favorit Ask 8,0.

 

I 6-års klassen havde vi heller ikke selv heste med, men Farquaad Ask, e. Favorit Ask - og som nu er ejet og redet af Trine Lindberg, blev nr. 2 i klasse med 8,3.

Syvhøjegårds High Five, e. Cavall Ask - opdr. Niels Osterland og redet af Sabine Corfitz Christensen - fik 7,5.

 

 

 

< Tilbage