< Tilbage

Carson Ask A-præmieret i Svensk Varmblod18-02-2016 - 16:21

SWB, det svenske varmblodsforbund annoncerede i går listen over nye A-præmieret hingste, her i blandt er Carson Ask at finde.

A-præmieringen gives til avlshingste, der opfylder kravene til god produktion af rideheste. Det betyder at hingsten skal være i stand til at fremrykke avlen. Dette bliver blandt andet målt på afkomsindex, som skal være på mindst 130 i springning eller 125 i dressur. Som udgangspunkt skal mindst 25 afkom være testet, heraf mindst 10 fra championat eller konkurrence for at avlshingsten kan opnå grundlag for opgradering til A-præmering.  

 

Se nyheden fra SWB her

Carson Ask

Carson Ask døde desvære i en alt for ung alder, blot 7 år, gammel, men på hans få årgange har han allerede markeret sig som avlshingst med høj kvalitet. Det er stadig muligt at få frostsæd efter ham.

Carson Ask blev født i Tyskland i 2001 og var præmiehingst i Herning 2004. Hingsten vandt 30 dages testen på Vilhelmsborg både samlet og i springning. Han opnåede i springdiciplinen 924,2 point og 827,1 point samlet.


Han er i danmark registeret som far til 6 A-heste og 24 B-heste i springning samt 1 A-hest og 2 B-hest i dressur.


Selv blev han B-hest i springning og optaget i DV Springhesteprogram


Hans afkom er meget efterspurgt blandt rytterne, da de er ridelige og springer forsigtigt med god kapacitet.

 

Se mere om Carson Ask her

 

< Tilbage