< Tilbage

Cavall Ask og Favorit Ask's afkom på fløjen ved hoppekåring i Ringsted27-06-2016 - 07:43

Den smukke hoppe efter Favorit Ask, Francesca Hillock viste i weekenden at hun kan leve op til sin storebror, nemlig French Match Ask, der i 2014 og 2015 var fløjhingst i Herning og nu er solgt til USA. Francesca Hillock indtog sikkert fløjpladsen i det springbetonet 3 års hold af hopper, med bl.a. 9 i helhed, galop og kapacitet.  

Cavall Ask var far til dagens bedste 2 års hoppe, nemlig Birkegårdens Conchita. Den meget smukke plag fik blandt andet også 9 i type og kapacitet og blev ligesom Francesca Hillock udtaget til Eliteskue.

Sadelkåring

Vi fremstillede i søndags 2 hopper til sadelkåring i Ringsted nemlig Francesca Hillock e. Favorit Ask ejet og opdrættet af Trine Hermansen og Leif Conradi og Alegra Ask e. Canstakko ejet og opdrættet  af Stutteri Ask. Begge hopper leverede pragt præstationer og gik henholdsvis 1 og 2 i holdet af springbetonet 3 års hopper.

 

Francesca Hillock

På fløjen - kåret i RDH og udtaget til Eliteskuet - gik Francesca Hillock e. Favorit Ask. Francesca Hillock har været i trænning ved os de seneste 2 måneder. Hoppen fik flere 9 taler bl.a. for helhed, kapacitet og galop af testrytter. Herudover blev den meget samarbejdsvillige og smukke hoppe belønnet med 8,5 i ridelighed af både dommer og testrytter samt 8,5 i galop ved dommerne og 8,5 i teknik, hvilket gav et samlet resultat på 870 point.

Francesca Hillock er drægtig med Cornettino Ask

 

Alegra Ask

Nr. 2 i holdet blev Alegra Ask, der ligesom Francesca Hillock sluttede på samlet 870 point. Alegra Ask er ikke født ind i Dansk Varmblod men har Holstenerpapir og blev derfor ikke udtaget til Eliteskue, selvom dommerne bestemt mente hun havde kvalitet her til. Hun blev belønnet med 9 i teknik, kapacitet og galop af testrytter samt 8 i ridelighed af dommer/testrytter og 8 i galop af dommerne. 

Alegra Ask er drægtig med Cyrano Ask

 

 

2 års kåring

Holdet af 2 års hopper var lille men en hoppe skilte sig alligevel ud, det var hoppen Birkegårdens Conchita e. Cavall Ask/Calato, avlet af Heidi Rasmussen og ejet af Michael Sinding og Janus Haubro. Den meget smukke plag fik blandt andet også 9 i type, helhed og kapacitet, samt 8,5 i teknink og udtaget til Eliteskue.



Vi ønsker alle avler, ryttere og ejer tillykke med de flotte resultater og udtagelse til Eliteskuet.


 

< Tilbage