< Tilbage

Flot start i Unghestechampionatet17-03-2016 - 09:47

Afkom efter Favorit Ask indtager både 1. og 2. pladsen efter første afdeling af "Springning med egen rytter" i Unghestechampionatet i Herning, som blev afviklet i går aftes.

Rikke Tingholm på hendes egen hest WI Fabregás e. Favorit Ask/Carson Ask (opdr. Gine Wichmann Larsen og Martin Theil) fik samlet 272.5 point, hvilket bragte hende i front i klassen. De fik karakteren 9 i teknik og galop, 9,5 kapacitet og 8,5 i ridelighed.

 

På anden pladsen er også et Favorit afkom, menlig Fendi Ask e. Favorit Ask/Carthago (ejet og opdrætter af Stutteri Ask) og redet af Karen Rohde. Ekvipagen fik karakteren 9 i teknik, kapacitet og ridelighed samt 8,5 i galop, og sluttede samlet med 266,25 point.


På 6. pladsen kom endnu en hest efter Favorit Ask, nemlig Favorit Julius med Matthias Bernt Sørensen i sadlen. Mathias har selv opdrættet hesten, og de fik følgende karakter: 8 i teknik, kapacitet og ridelighed og 8,5 i galop, samlet 243,75 point. 

 

Der er i alt 7 afkom efter Favorit Ask, en efter Ci Ci Senjor Ask og en efter Charlton Sem Ask blandt de 25 startende i Unghestechampionatet.

 

Se resultaterne fra første afdeling af "Springning med egen rytter" HER.

 

Anden afdeling af "Springning med egen rytter, bliver afviklet i aften kl. 18:00.

 

Se start- og resultatlister til championatet HER.

 

< Tilbage