< Tilbage

Vincenzo Ask fremstillet til efterkåring i DV og godkendt10-04-2020 - 11:19

De hingste, som evt. var forhindret i at stille ved Hingstekåringen i Herning, skulle have været stillet ved Dansk Varmblods Efterkåring den 16. april på Vilhelmsborg. Grundet coronasituationen er dette ændret til at blive afholdt hos den enkelte hingsteejer i år.

Vores 3 års hingst Vincenzo Ask e. Vagabond de la Pomme / Cosmeo / Larimar, som desværre ikke kunne fremstilles i Herning, er derfor i dag blevet vist frem for de 3 dommer fra avlsledelsen: Signe Weise, Johnny Hansen og Bo K. Møller her på Stutteri Ask. 

Dommerne har tidligere set hingsten ved forbestigtigelsen og ved prøveløsspringningen, så dette var en tredje besigtigelse af hingsten, som endnu engang viste sin store kapacitet og blev derfor af dommerne godkendt til videre afprøvning.

Vi har ikke valgt at sende Vincenzo Ask til 10-dages test, men vil i stedet give ham fri og lade ham gå på sommergræs med de andre hingsteplage, for til efteråret at tage ham ind og stille til 35-dages test, således at han kan komme til færdigkåring i forbindelse med hingstekåringen 2021 og hvis han fortsætter sin gode udvikling blive sat i avlen herefter.

 

Vicenzo Ask er en hingst vi købte ind til stutteret i efteråret 2019 fra avleren Thue Uhre og hans kone. Han er efter Vagabond De La Pomme, der med Penelope Leverpost havde en fantastisk sportskarrie med adskellige topplaceringer på 5* niveau.

Morstammen er også særdels interresant. Morfaren Cosmeo har gået internationalt 145 cm med Andreas Schou og er nu solgt til USA. Mormoren Bella Donna 9 er B-hest i springning og søster til den kåret hingst La Cross e. Ladas, der selv går 160 cm. Mormoren er desuden søster til de hopper Nutreal Take Away og Queen Natty, der begge har gået 140 cm. 

 

Afstamning 

Vagabond De La Pomme  Vigo D'arsoui Nabab De Reve
Illco D'Arso
Sauterelle De La Pomme  For Pleasure
Narcotique De Muze II
Fabina Cosmeo Contender
Edda
Bella Donna 9 Larimar
Natty II

 

< Tilbage