< Tilbage

VI kommer til Åbent Hus med hingstefremvisning på Blue Hors25-03-2019 - 10:17

Lørdag den 30. marts 2019, kl. 14.00-16.00

En festlig og hyggelig dag for hesteinteresserede og nysgerrige, hvor vi også deltager med nogle af vores springheste. Alle er selvfølgelig velkomne.

Med til fremvisningen kommer fra Stutteri Ask, den nye præmiehingste: Jewel Ask Z og Cornettino Ask/Ci Ci Senjor Ask sønnen Cornet Senjor Ask som vises under rytter.

Herudover vil avlshingstene Cassado Ask og Favorit Ask blive fremvist på spring under rytter.

Alle vores andre avlshingste er denne weekend til internationalt ridestævne i Holland, men vil du gerne opleve alle vores hingste og afkom efter disse, holder vi selv Åbent hus med Hingstefremvisning lørdag den 27. april 2019 på Stutteri Ask.

Arrangementet foregår i den store opvisningshal. Her fremviser vi årets hingstekollektion for publikum, der får fornøjelsen af at se hingste under rytter, hingste ved hånd og nogle af årets første føl efter Blue Hors hingste. 

Publikum vil også kunne se udvalgte hingste og afkom fra Stutteri Ask, så der er også lidt for de springinteresserede.

Hvert år afholder Blue Hors avlerpræmiering af opdrætterne bag de afkom efter Blue Hors-hingste, som har klaret sig særligt godt. Det gælder kårede hingste, medaljehopper, championatsvindere m.v. I den anledning bliver der også uddelt en særlig Blue Hors-pris til Årets Avler. 

Efter fremvisningen vil det være muligt at besigtige staldene og se de flotte omgivelser. Der er også mulighed for at få en forfriskning.

En hyggelig dag, hvor avlere og interesserede kan blive lidt klogere på hingstevalg eller bare få en god oplevelse.


Vil du gerne opleve alle vores hingste og afkom efter disse, holder vi selv Åbent hus med Hingstefremvisning lørdag den 27. april 2019 på Stutteri Ask.



Læs mere om arrangementet på Blue Hors's hjemmeside.

 

< Tilbage