<

Kom til Avleraften onsdag d. 21. juni 201717-06-2017 - 20:56

Har I lyst til at få en god snak om avl med andre avlere, så kom til Avleraften, onsdag den 21. juni 2017, hvor vi gerne vil åbne dørene op på Stutteri Ask og vise afkom efter vores hingste, samt give en præsentation af hingstene som bliver vist for hånd.

Aftenen starter kl 18.00 i gårdspladsen på Schelenborg Gods (Fynshovedvej 417, 5390 Martofte).


Efter velkomst vil vores føl fra i år blive vist løse på den udendørs sandbane, og Søren Møller Rohde vil fortælle lidt omkring dem.
Herefter går vi om i havefolden, hvor 1-3 års hingste og vallakker går på sommergræs. 

Turen fortsættes til folden med 1-2 års hopper og derefter køres i bil til Kristiansminde, hvor hingstene vil blive vist for hånd.

Desuden vil der være mulighed for at se vores nye springbaner. Hele anlæget er ikke færdigt endnu, men banerne stå klar og man kan danne sig et overblik over hvordan det kommer til at se ud.  


Der vil være grillpølser, øl og sodavand og mulighed for en god snak omkring avl som afslutning.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, og vi glæder os til at se såvel nuværende samt evt. kommende kunder.


 

Se flere nyheder <