<

Oplev Rolf ved JBK Horse Shows10-10-2014 - 11:09

Kom og se Rolf og nogle af hans bedste heste ved CSI*** i weekenden d. 17. - 19. oktober

 

For nylig red han sig ind i det eksklusive selskab i "The Final Four"- finalen under verdensmesterskabet i springning i Frankrig.

Nu kan publikum opleve den svenske superstjerne Rolf Göran Bengtsson konkurrere ved JBK Horse Shows i selskab med en lang række stjerner på den internationale springscene og hele det danske VM-hold!



Svenske Rolf Göran Bengtsson er en sand superstjerne inden for ridebanespringningen.

Han har vundet EM-guld, OL-sølv og har en imponerende liste af internationale resultater og sejre på sit CV. Ved verdensmesterskabet for nylig i Frankrig red han sig på hesten Casall Ask ind i den endelige finale kaldet " The Final Four". Her konkurrerer de 4 bedste ryttere i en nervepirrende finale om VM-guld, -sølv og -bronze.



Nu har Rolf Göran Bengtsson meldt sin ankomst til JBK Horse Shows og kan derfor opleves i Odense.  

Han vil være at finde på startlisterne til den internationale springning. Bengtsson har tidligere gæstet JBK Horse Shows og vil også i år kaste stjernestøv over stævnet. Publikum kan derfor glæde sig til at opleve en sand verdensstjerne i aktion.



<